Ulstrup Bibliotek
"Vi afholdt Vildmarksshowet i samarbejde med den lokale jagtforening (Ulstrup-Vester Velling Jagtforening). På den måde nåede vi ud over vores sædvanlige brugergruppe, fordi vi kunne annoncere for arrangementet via Jagtforeningen. Der kom omkring 90 gæster – både jagt- og/eller fiskeri interesserede, men også mange almindeligt naturinteresserede, heriblandt mange kvinder. Søren Ervig lader gerne mange af de flotte billedsekvenser tale for sig selv, og samtidig er han en rigtig god fortæller, ikke kun om naturen og dyrene, men også med små historier og anekdoter, der bragte latteren frem. I pausen havde vi valgt at servere en øl/sodavand og en sandwich, og det underbyggede den gode stemning. Alt i alt et rigtigt flot og spændende foredrag – vores gæster var begejstrede."
Marianne Thygesen Andersen 

Fredericia Bibliotek                                     
"1000 tak for en eventyrlig rejse rundt i verden fortalt på en utrolig spændende og morsom måde. Du har inspireret os og fodret vores fantasi, og så disse utrolig flotte billeder  …….!"
Katrine Trip

Varde Bibliotek         
"Tak for en herlig aften i vildmarken med flotte billeder og spændende fortællinger. Salen var fyldt til bristepunktet og for en gang skyld med flest mænd - en uvant, men dejlig oplevelse for biblioteket."
Norman Gyldenberg                                                            

                                                                

Bogense Bibliotek
"Vi har haft Vildmarksshow af foredragsholder Søren Ervig på Bogense Bibliotek den 24/2 2009, det var et forrygende show med masser af gode historier og flotte billeder, vi havde 70 publikum, og vi måtte desværre sige nej til omkring 40 stk., da vi ikke kunne rumme flere på biblioteket."
Joan Larsen                         

Ringkøbing – Skjern Bibliotekerne
"Vi siger dig alle tusind tak for utrolig spændende og morsomme beretninger fra alverdens vildmarker og de fantastiske billeder…!
Alice H. Christensen



Pedersborg Skole, Sorø

"Sikke en aften!
I tre timer overgav jeg mig til Søren Ervigs fantastiske billeder, hans usædvanlige historier og stærke livsholdninger. I løbet af et øjeblik havde Søren tilpasset sit foredrag præcis til os – livslyst, kærlighed, udholdenhed, mod, natur mennesker, humor, dyb alvor og meget, meget mere. Hvilken mand!
Da vi efterfølgende spiste middag, blev der voteret ved alle bordene: Sjældent har der været så stor enighed blandt alle skolens censorer: "13" til Søren for en suveræn præstation."
Dorthe Andersen  for personalegruppen


Niløse jagtforening
"Vi solgte kun billetter i forsalg a 180,-kr og meldte udsolgt 6 uger før showstart med ca. 170 gæster. Straks bookede vi yderligere et Søren Ervig show til udførsel 5 uger senere. Det fik vi også udsolgt. Gæsterne fik en uforglemmelig aften med Sørens mange flotte billeder, filmbidder og spændende historier."
Flemming Skovbjerg

Nordfyns Folkehøjskole
"Søren Ervigs show fængede alle vore elever. På vores højskole har vi mange forskellige elever med vidt forskellige funktionsniveauer og interesser. Alle blev revet med – på hver deres måde. Søren Ervigs unikke mix af billeder, lydeffekter og story telling gav et medrivende show – flere elever sagde, at det var det bedste foredrag de nogensinde havde set og hørt – andre beklagede sig over at 1 ½ time var alt alt for kort.
Showet blev også overværet af de fleste ansatte på højskolen – alle fandt det fantastisk, så til en personale sammenkomst kan det også bruges."
Mogens Godballe

Konsulent i Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark
"Søren er en eminent fortæller. Han tryllebandt kursisterne på Rude Strand med fantastiske rejsebeskrivelser, flotte billeder og skøn musik ledsaget af naturens egne lyde. Han var engageret og havde kontakt med deltagerne. Jeg kan på det varmeste anbefale Søren Ervig til alle vore kredse og foreninger og andre beslægtede organisationer"
Mette Holst

Taars Jagtforening
"Atter en succes med Søren Ervig.
600 gæster kom for at høre ham i Taars Hallen - og vi havde en utrolig god aften med både amerikansk lotteri og udstillinger. Entré var 80,- kr. i forsalg og 100,- kr. ved døren."
Karl Otto Beermann       

Sydlangeland Maritime Efterskole
”Søren skaber en stemning af såvel mystik, spænding og fanden i voldskhed, så selv den mindst interesserede må overgive sig. Hans jagt- og fiskeskrøner taler til fantasien, og hans lysbilledshow sparker til udrejselængslen og eventyrlysten!”
Bjarne Rasmussen     


Balslevs – Ejbys Sognes Ældreklub
"Hele 80 glade ældre mennesker har grinet, hygget og gyset sig gennem dine spændende og medrivende historier, og nydt dine flotte billeder! Du er en gudsbenådet fortæller, - og vi glæder os rigtig til at du snart kommer på besøg igen!
Mange tak for en uforglemmelig eftermiddag."
Jens Rothmann

Ældresagen i Mariager
"Rygtet om dig og dit vildmarksshow løb hurtigt her hos os. Vi måtte dække op til flere, hente mere brød og lave mere kaffe. Rygtet talte sandt. Det var simpelthen en formidabel eftermiddag. Du har en fantastisk evne, både hvad angår fotografering og fortælling. Vi nød begge dele og glæder os allerede til igen at få besøg af dig."
Ole Haergaard

Pensionistforeningen for Fredericia og omegn af 1938
"Sikken en fin - fin eftermiddag! 94 glade pensionister fik en oplevelse helt ud over det sædvanlige. Billederne var utrolig flotte, men når du greb mikrofonen og berettede om dine fantastiske oplevelser, var vi ved at sprække af grin - eller føle rædsel i alle lemmer. Du er en gudbenådet fortæller. Münchhausen kan godt pakke sammen! Nu glæder vi os til et gensyn og genhør til efteråret!"
Lisbet Støttrup

Alderlyst Pensionistforening - Silkeborg
"Magen til lyd- og lysbillede show har jeg ikke set – og jeg har set mange gennem mine mange år i pensionist- og i foredragsforeninger. Utrolig dygtigt fotograferet og sikken en fantastisk fortæller du er Søren Ervig. En super eftermiddag."
Karl Drebitz                                       


NB! Mange flere udtalelser og anbefalinger kan læses under andre showtilbud f.eks. Ældreforeninger / Jagtforeninger / Biblioteker / Skoler / Sognegårde osv.

Se desuden et lysbillede show med billeder fra de canadiske Rocky Mountains her.