"Til den yderste grænse"
Jagteventyr fra verdens vildmarker
"Til den yderste grænse" Forlaget Klematis A/S 2000. 1. oplag. Udsolgt. |
Download kapiteluddrag her (pdf-format - 1 mb).
Jagtoplevelser på tre kontinenter - i Sibirien, Afrika og Canada, med afstikkere til mere hjemlige himmelstrøg som Norge, Østrig og Estland.
Søren Ervig er jæger med stort J, og han skyr ingen anstrengelser for at nå sine mål - men han er også en følsom rejsende, som registrerer mennesker og steder, dyr og natur med indlevelse og humor.
Med Søren Ervig som rejseledsager opdager man nye sider af jagten - og af verden.
Søren Ervig - født og opvokset i København, uddannet som zoologisk konservator i Tyskland med arbejde i Holland, USA og Norge. Har boet i det vestlige Canada siden 1973, hvor han gennem ti år var guide/outfitter med bjørnejagt som speciale. Har siden 1985 ernæret sig som jagt-, fiske- og friluftsskribent for internationale tidsskrifter med bogudgivelser i flere lande. Er desuden en efterspurgt foredragsholder i Skandinavien.
Steen Axel Hansen i "Jæger":
Personligt nyder jeg altid Ervigs rejsebeskrivelser, for han har - efter min ringe mening - forstået, hvad det handler om, når man besøger nye destinationer. Vel er det vildtet og jagten, der før en afrejse synes at være det primære, men det er i lige så høj grad det pågældende land, dets kultur, befolkning og den daglige dont. det er langt mere og andet end: bang, død. bang, død - og så videre.