I den gigantiske, total fredede Katmai National Park ved roden af Alaska Pininsula, holder der omkring 800 grizzlybjørne til (Alaska brown bear). I en tre ugers periode i juni måned trækker disse bjørne ud til kystens store strandenge, hvor de fouragere på det næringsrige salvie græs (sage grass). Dette er også årstiden, hvor bjørnene parrer sig, og hvor årets nye unger præsenteres.
    På denne årstid rejser jeg dertil kun bevæbnet med mit kamera (alle former for våben er forbudt). Ofte er jeg turleder for et hold skandinaviske interesserede, og sammen vandrer vi blandt disse op til 800 kg store kæmper, eller vi sidder stille på en bakke og nyder at se, hvad bjørnene gør. Det er altid en utrolig oplevelse, for der er altid en masse aktivitet og altid rejser vi berigede derfra – med minder for livet!
    Her er nogle af mine billeder fra Katmai National Park.