Personaleforeningen v/ Handelshøjskolen, Århus Universitet
"Fantastisk flot og inspirerende billeder kombineret med spændende og morsomme fortællinger fra Alaska i nord til Krüger National Park i syd. Tak for en super god aften hos os på handelshøjskolen.
På alles vegne".
Thomas Frid   

Personaleforeningen Viborg Amt
"Tak for en herlig og inspirerende aften fuld af vildmark og drengedrømme. En aften der løftede Viborg Amtsgård ud af dagligdagens sædvanlige gænge og som vil blive husket længe."
Kim Møller Hansen

Personalegrubben, Pedersborg Skole, Sorø
"Endnu et pletskud fra Søren Ervig.
I år skulle skoleåret på skolen starte med, at hele personalegruppen skulle mødes dagen før elevernes første skoledag. Dagens program skulle bl.a. indeholde et foredrag af en sådan karakter, at vi alle fik et frisk puf ind i det ny skoleår. Jeg deltog i det udvalg, som skulle bestemme, hvem vi skulle invitere.
    To måneder før havde en af mine venner inviteret mig til et foredrag i en jagtforening. Jeg er ikke specielt interesseret i jagt, men min ven havde selv lige oplevet Søren Ervigs vildmarksshow, og insisterede at jeg måtte se showet. Og sikken en aften! I 3 timer overgav jeg mig til Søren Ervigs fantastiske billeder, hans usædvanlige historier og stærke livsholdninger. Hvilken mand! Vildmarksshowet var meget, meget andet end jagt.
    Så da vi skulle komme med forslag til, hvem foredragsholderen på skolen skulle være, var jeg ikke i tvivl: Vi skulle have besøg af Søren Ervig og overskriften på foredraget skulle være: "En wild skolestart – at turde leve livet".
    Sidst på eftermiddagen den 10.august var alle klar, og showet gik i gang. Dér gik ikke meget mere en ti minutter, før jeg kunne høre, at Søren Ervig havde tilpasset sit foredrag præcis til os – livslyst, kærlighed, udholdenhed, mod, natur, mennesker, humor, dyb alvor og meget meget mere. Jeg satte mig tilbage i stolen, nød foredraget og ikke mindst stemningen blandt mine kolleger. Tak, Søren Ervig!
    Da vi efterfølgende spiste middag, blev der voteret ved alle bordene. Sjældent har der været så stor enighed blandt alle skolens censorer: "13" til Søren for en suveræn præstation!Dorthe Andersen, lærer 

Personaleforening COWI A/S
"Tak for et særdeles smukt og spændende foredrag og lysbilledshow. En skam vi kun havde 2 timer til rådighed, for du har jo oplevet så mange spændende ting, at vi kunne gerne have lyttet i mange flere timer!"
Jakob Hansen

Nordfyns Folkehøjskole
"Søren Ervigs show fængede alle vore elever. På vores højskole har vi mange forskellige elever med vidt forskellige funktionsniveauer og interesser. Alle blev revet med – på hver deres måde. Søren Ervigs unikke mix af billeder, lydeffekter og story telling gav et medrivende show, og flere af eleverne sagde, at det var det bedste foredrag de nogensinde havde set og hørt, andre beklagede sig over at knapt 2 timer var alt alt for kort. Showet blev også overværet af de fleste ansatte på højskolen – alle fandt det fantastisk, så til en personaleaften kan det også bruges".
Mogens Godballe, forstander   

Lion Club Tønder
"For anden gang har du besøgt os, og det var igen en stor oplevelse at overvære dit vildmarksshow her i Tønder på Ecco Centeret. I tre timer tryllebandt du et endnu større publikum. Med entré og lodseddel salg opnåede vi et overskud på ca. 7.500 kr. til klubbens velgørende formål. Vi kan varmt anbefale arrangementet til vore kollega-clubber."
Karl-Heinz Michelsen

Løgstrup Husholdningsforening / Kvols Jagtforening
"På vegne af de 300 deltagere -  Tak for en dejlig og inspirerende aften! Du var netop så spændende, som vi har hørt og læst om. Dine flotte billeder gik lige ind og du har en charmerende måde at fortælle på! God vind fremover!"
Tove Mogensen

Frørup Borgerforening
"Tak for en fremragende aften med billeder og fortællinger, som var man der selv midt i vildmarken. 140 personer herfra egnen fik en ordentlig én på opleveren! Held og lykke fremover og de bedste hilsener!"
H. Kofoed

Vinkel Borgerforening
"1000 tak for at du tog os med på dine vidunderlige ture. Sikke skønne billeder! Tillige er du en fantastisk fortæller. En rigtig dejlig og anderledes aften."
Birthe Pedersen

'

 


NB! Mange flere udtalelser og anbefalinger kan læses under andre showtilbud f.eks. Ældreforeninger / Jagtforeninger / Biblioteker / Skoler / Sognegårde osv.

Se desuden et lysbillede show med billeder fra de canadiske Rocky Mountains her.